“Man har et standpunkt…til man tager et nyt”

OBS: Hvis du er et helt humorforladt menneske, så læs ikke videre, det er dårligt for dig (og du bør sgu da søge hjælp).

Da Viggo og Vega var små, havde jeg nogle helt klare retningslinjer for hvordan vi skulle håndtere dem. 

Eksempelvis omkring søvnen.

De måtte under ingen omstændigheder vugges i søvn, det er en dåååårlig vane..fyyy skamme!

Der måtte heller ikke være gardiner for vinduerne når de sov lur om dagen, for “mine børn skal kunne sove selvom det er lyst”. De skulle kunne sove af sig selv uden jeg er der og uden baggrundsstøj mm.

Det gik altsammen rigtig fint (uden noget “Godnat og Sov Godt” metode, bevares!! Mine børn var bare rolige omkring søvnen fra starten).

“Guuud hvor er det nemt at have børn, hvad fanden er folks problem med de der børn, hvad gør de galt siden deres børn sover så dårligt?”

Så kom Villum…. 

“Sååå Villum du skal sove nu, gooodnaaaat”

…2 timers skrål senere.

FUCK det! Nu ruller jeg fandme de mørkelægningsgardiner ned! Vil du vugges i søvn siger du? Fint fint! Og vil du KUN sove mens jeg holder dig?! NO PROBLEM baby, din mor er nemlig fucking træt og hvis jeg skal vugge dig i en time for, at du stopper med at skrige, så er det baaare en aftale. Tilføj selv et meget overbærende kærlig stemme (som er ved at få et hysterisk anfald)..

En uge senere:

Hva’ siger du baby? Er det nu ikke længere nok, at jeg står i bælgmørke, vugger dig til min arme falder af og jeg får en diskusprolaps  (stående selvfølgelig, for babyer vil nemlig ikke vugges mens man sidder og de kan godt mærke hvis du sætter dig! Don’t be fooled!), skal der nu også tilsættes en torturlignende baggrundslyd for at du vil stoppe med at græde og lukke dine søde små øjne?!

Javel, lille nuttebobs, jamen mor finder da lige en lyd på Youtube til dig skat og så skruer vi HELT op for det kan du jo bedst lide. 

Og så står (ikke sidder) vi her i mørket og vugger med mors iPhone helt op i babyhjernen for det elsker baby, det er heeeelt fint og mor er sleeet ikke ved at få et nervøst sammenbrud der minder om tilstanden hos en Guantanamo fange. Nej nej, hvis bare vi kan få noget søvn, så tager jeg glædeligt lidt PTSD med på vejen…det er i småtingsafdelingen…

Baby vs Forældre 1-0!!!!!!!!

Som en grand finale vil jeg her afslutte med et billede af Villum som sover på køkkenbordet…Alle ved at man (FOR GUDS SKYLD) ikke flytter på en baby som sover, at det så er halvt inde i køkkenrullen og lige ved siden af komfuret er FULDSTÆNDIG underordnet i denne her sammenhæng. Babyen sover jo!

4 comments / Add your comment below

  1. Tusinde tak for dit blogindlæg 😘
    Elsker at vi som forældre, alle er i samme båd og de forældre der påstår andet lyver.
    Mine to piger er også bekendt med “Godnat og sov godt metoden”, men den synes ikke at virke på Holger. Han har sovet i skråstolen, i autostolen, på puslebordet i vores arme, i bæresele selvom han burde sove i barnevognen ude i den friske jyske luft…
    Vigtigst af alt. Baby sover. Det giver os et par timers frihed til de andre børn eller til at klare vasketøjet eller sidder i sofaen og zappe igennem latterlige tv programmer som jeg under denne barsel er blevet afhængig af 1🙂.
    Elsker din ærlighed omkring det at blive forældre – igen – på godt og ondt 👶😀💙

    1. Tak for din kommentar! Det er så hårdt og også ret besværligt med de babyer og søvn altså. Bare de sover, så er man næsten ligeglad med hvor og hvordan!

  2. Yes det lyder bekendt!!

    Alvin skreg fra han var en uge gammel og til han var 15 måneder – vugning og absolut ro var et krav! Og så fuck alle de gamle kloge damer.

    Kolikbaby sætter nye normer for alt. Punktum.

  3. Whatever works😁😆👍🏻 Skønt og sjovt indlæg. Sådan er virkeligheden og vi ved det alle, og jeg kender ikke en eneste mor, som ikke på den ene eller anden måde har revideret sine principper. Det er bare ikke alle, der er modige nok til at stå ved det💪😁

Skriv et svar